Byen har formentlig sit navn fra den lange skov, der strakte sig øst-vest.

Kong Kristian den femte gav fra sit slot i København den 8. december 1679 kongeligt privilegium til Knud Urne Sifvertsen, Juelskov, til at drive kro. Kroen lå dengang på den plads, hvor nu Truelsholm ligger. Her var der tidligere eksercerplads, hørende under Nyborg slot.

I årene før 1816 var der herredsting i tinghuset i Røjerup (Langeskov), deraf kommer navnet Tingvej. En del af tinghuset er stadig bevaret, men ikke i sit oprindelige udseende. Tinghuset ligger på Lærkevej 12, Langeskov.

Bomhuset (opført i 1821) lå oprindelig ved to-mile stenen øst for Odense (hjørnet af Nyborgvej og Jernbanegade i Langeskov). Som bomhus var det betalingssted på den nye chaussé-vej fra Nyborg til Middelfart, som åbnede i 1820, og herfra kunne man ikke køre videre før der blev betalt ”bompenge”. Chausséerne var nye og bedre hovedlandeveje, som blev bygget i henhold til en forordning fra 1761. På grund af krig og krise foregik bygningen over en periode på mere end 100 år.

Protester fra brugerne førte til, at betalingen blev afskaffet i 1850, og bommen fjernet.

Bomhuset fra Langeskov blev i 1946 flyttet til Den Fynske Landsby.

Langeskov som den by vi kender i dag, er vokset frem omkring landevejen tværs over Fyn.

Fra midten af 1850’erne er byens udvikling tæt knyttet til infrastrukturen over Fyn, byen nævntes dengang som Langeskov Huse, en ubetydelig bebyggelse.

I forbindelse med anlæggelsen af jernbanen over Fyn i 1865 – ”Dronning Louises Jernbane” – var der hverken holdeplads eller station i Langeskov. Langeskov var knapt nok opfundet, da jorderne hed Røjerup og Langeskov huse. Den 1. juni 1869 åbnedes en stoppeplads ved Langeskov, og den 1. september 1888 blev stoppepladsen udvidet til station.

Det førte i de kommende år til, at byen voksede hastigt langs med landevejen samt den nuværende Jernbanegade, hvor der kom bebyggelse på begge sider af jernbanen.

Der kom servicefag og små industrier til, som i takt med jernbanens udvikling voksede og blev til større industri.

Jernbanen har haft stor betydning for byens udvikling, ikke mindst fordi en række store virksomheder blev lagt i nærheden af den nye station, blandt andet en plovfabrik, en træskofabrik senere finerfabrik, en legetøjsfabrik og en værktøjsfabrik. Alle disse virksomheder eksisterede i mere end 75 år, men er desværre lukket i dag.

Jernbanegade var tidligere byens strøggade/handelsgade. Der var forretninger i næsten samtlige huse, så der var et rigt handelsliv. Der var en jernbaneoverskæring, så når bommene var nede, kunne der godt blive en lang kø af ventende biler mm.

Overskæringen blev lukket i 1992 som sikkerhedsmæssig konsekvens af togenes hastighedsforøgelse, og byen blev delt i 2. De få butikker som dengang lå på den nordlige side af jernbaneoverskæringen lukkede ret hurtigt, for nu var det blevet for besværligt at komme på den anden side af jernbanen.

Jernbanen der for mange år siden var med til at skabe liv i byen, var nu med til at ødelægge den sammenhængende by, og Jernbanegade blev til den triste gade som vi ser i dag.

Fra 1960 voksede byen særligt syd for jernbanen. Der kom flere nye industrivirksomheder til byen, og de placerede sig op ad den kommende motorvej. Der blev bygget meget blandt andet parcelhuse, et butikscenter, en skole, børnehave og et plejehjem.

Langeskov kom på motorvejskortet i september 1980, da den østlige vejforbindelse blev forlænget fra Hjulby til Langeskov. 5 år senere i august 1985 blev motorvejen over Fyn endelig færdig, da man åbnede den sidste strækning, som gik fra Langeskov til Korsebjerg.

Langeskov lå nu rigtig godt placeret tæt ved motorvejen, og gennem årene er mange store industrivirksomheder flyttet til byen.